Mikael Jensens fortællinger

Lad os liiige opdage lidt mere…

For et par år siden gik jeg ud på kirkegården sammen med min kone, hvor min far ligger begravet. På hans gravsten står: Glimtvis store øjeblikke…

Vi talte lidt om det passede på mit liv, og det gør det ikke rigtigt. Jeg glemte konklusionen efter nogen tid, men for ikke længe siden spurgte min kone, om jeg kunne huske, hvad jeg havde sagt…. Jeg elsker at opdage noget nyt… jeg er evigt på hugget… jeg leder alle steder, og jeg er vildt nysgerrig.

Den historie fortæller billedet. Det er en hund på billedet… kender du det at være en hund efter det, man bare vil? Det spændende er, at når man er på opdagelse, bruger man sin intuition, og den sidder i næsen. Du ved, man har næse for noget. Det er intuitionen, der tænder svovlet på tændstikken, der gør at gnister springer, og nyt lys kan komme. Tændstikken holder kort, ligesom mætheden over at have opdaget noget nyt… man vil have mere. Guldet er gennemgående på næsten alle billeder i serien. Det er selvet´s guld… det indre guld.

Harlekin er en akrobat, der stammer fra Commedia dell’arte. For at få rigtig gode ideer, skal vores indre øje lave akrobatik, derfor er mønsteret lige under øjet.

Fuglen over øjet fortæller, at vi skal have fugleperspektiv og det store overblik for at liiige opdage noget nyt.

Du kender følelsen af at være i flow… det at glemme tid og sted og alt omkring sig…og det flush af lykke det gi´r.

Under din vinge

Engang imellem i livet har man chancen for vise godhed. Engang manglede en ung pige vi kendte et stabilt sted at stå for at skifte fra at arbejde hos McDonalds til at få en uddannelse. Vi kendte hende særdeles godt i vores lille familie, og vi åbnede dørene, og lod hende bo hos os med alt, hvad det indebar. Hun meldte sig på studenterkursus, bestod flot og læste senere videre til cand.Jur.

Hver gang jeg taler med hende får jeg dette flush af lykke. Hun tog den hånd vi gav hende….

På billedet ser du en meget bekymret mand. Det er en repræsentant ikke for hendes kvindelighed, der intet fejlede, men for hendes indre mand, der skulle gøre hende tryg. Hun var særdeles utryg. Vi løftede armen, – klaveret spillede godt, mentalt… Vi havde overskud, og på armen kan du se, at der er indsigt (vinduer) ind i de kræfter vi havde: At være et fællesskab. Vi havde også et bryst, vi kunne nære med. Solen fortæller, at vi havde indset denne situation. Nederst ser du 4 solsikker. En solsikke er et symbol på selvet… vi hjalp hinanden med at hjælpe hende.

Du kender det selv, det gi´r et flush af lykke, når man viser godhed overfor et andet menneske.

De uadskillelige brødre

En ven, Craig E. Stevenson, der er jungiansk analytiker fra Canada, holdt engang en forelæsning nede i Schweiz på en uges C.G.Jung seminar, der handlede om kærlighed. Jeg var med. Dengang tænkte jeg, at jeg måske kunne få en god ide til, hvordan jeg kunne skabe kærlighed i mellem en forbruger og et produkt… men jeg opdagede senere, at det betød meget mere.

Craig er meget interesseret i græske myter. En af dem handler om Eros.. Ham kender vi… der er hans handlinger, vi kalder for erotik inde i os. Det er ikke bare sex, men også fællesskabet, kærligheden og sammenhørigheden. De gamle grækere var klogere end som så. De havde hørt, at han havde en bror…Anteros. Og myten fortalte … hvis den ene bror døde, så døde den anden også.

Men hvem er Anteros?  Det er den anden side af Eros… Den, hvor vi frygter, at miste, at den elskede skal dø eller forsvinde eller komme til skade. Det er også jalousien, og alle de mørke tanker. Med andre ord… For at kunne elske og blive ved med at elske, skal man også tillade sig, at føle alle disse sider om at miste osv..  Den slags vil man jo helst ikke ha´, og jeg er ikke bedre end andre, så nej tak. Men en dag, da jeg havde mødt min kone, kørte jeg ned ad motorvejen, og lige pludselig besluttede jeg, at jeg ville åbne mig for smerten af alt det, der kunne ske hende. De gamle grækere var ikke dumme. Jeg ville elske af hele mit hjerte og det kom jeg til.

Det flush af lykke det er at elske, fik jeg ved at indse, at de to hører sammen som siamesiske tvillinger også i mit liv. Livets træ åbner sine armen for dig og kærlighedens lys tændes.

Solen er helt gylden… af den indsigt.

Udvikle ideer…

En nat – vi diskuterer godt om natten, min kone og jeg – kom vi ind på emnet… hvordan udvikler man sig. Min kone er forsker, så det blev hurtigt en samtale på et højt niveau. Jeg elsker at få ideer, og det bedste jeg ved, er, at få 10 mere når alle tror, at det var det… Min kone siger, det er yderstyret, men jeg morer mig kongeligt ved at give mig selv den lille opgave.

Hvordan får vi ideer… Livets træ er vejen… tag udgangspunkt i livet. Under træet ligger breve, der er uåbnede. Det er drømme vi endnu ikke har læst. Dem gemmer vi lidt. Men mens vi bevæger os ud ad livets vej, laver vi sådan nogen livmødre, hvor vi kan udvikle og eksperimentere. En er fyldt med bolde, så vi kan spille sammen, en anden er fyldt med månen, som er et symbol på kvindelig indsigt. En stor livmoder er den indre film med de billeder og de forestillinger, der hele tiden kører på den indre skærm. Også det at se, hvad der reelt foregår ved at se med øjet, er en livmoder. Kassen med solsikken handler om den kasse, som Vor Herre har givet os hver især med vores evner. Kassens indhold skal vi selv finde, og jo mere flittig man er med det, desdo mere finder man ud af, hvad meningen er med en. Man er nemlig rigtig god til det, der er meningen med en.

En anden livmoder er, hvilke mål vi skal nå….og guldet er det indre guld. Det sjove symbol med en solsikke skal lige forklares. En solsikke er et symbol på selvet, og hænderne tager giver og tager. Det må også med. Den sidste livmoder handler om at bevæge sig ud i sin ro….båd. Stille og roligt…. at lytte til havet og alt hvad det ubevidste fortæller.

Når alt dette er på plads, kan de store opdagelses skibe i baggrunden sætte kurs imod det nye land… Gud eget land.

Og brevene…. Jo, hvis man vil øve sig i alt det her, er det en god ide at læse sine drømme. Det selv, man er, når man sover og drømmer, er nemlig meget klogere end det vågne selv.

Man kan blive vildt høj af at få ideer, og når de er rigtig gode, er det en nøgle til lykke.